Facebook Lead-kampagne – Grafisk Pondus

Som en del af min markedsføring for Grafisk Pondus lavede jeg en lead-kampagne, som skulle få min målgruppe til at skrive sig op til mit nyhedsbrev. Grafisk Pondus beskæftiger sig med grafisk design og animation til små og mellemstore virksomheder. Jeg hjælper dem med at øge deres synlighed med kampagnevideoer på sociale medier.

Derfor lavede jeg en freebie i form af en mini e-bog, som illustrerer hvordan man kommer i gang med sin egen explainervideo.

Da jeg lavede lead annoncen på Facebook, ville jeg øge blikfanget med en kort reklamevideo, der har fokus på, hvad målgruppen får ud af det – nemlig e-bogen.

Info om opgaven

Detaljer: Kampagne for min virksomhed Grafisk Pondus
Tidsramme: 1 uge
År: 2019
Formål: At øge synligheden af min virksomhed og målgruppen tillid til min ekspertise inden for animation

Videoen

Videoen skal lokke målgruppen til at tilmelde sig nyhedsbrevet via lead annoncen.

Jeg brugte også videoen på min egen hjemmeside samt pluginet HubSpot, der popper op og fortæller, at man kan downloade e-bogen.

Det gav faktisk også en del abonnenter, og i den måned jeg har kørt nyhedsbrevet har jeg fået ca. 80 abonnenter.

Se, hvad jeg ellers har udviklet til Grafisk Pondus

Hvis du vil se, hvad jeg ellers har lavet til Grafisk Pondus, kan du se et design af mit visitkort, min hjemmeside eller introvideo.