Budger – en budgetteringsapp for teenagere

Teenagere har længe været et negligeret segment i bankindustrien. Derfor fik vi til opgave at udvikle et digitalt koncept til teenagere med Danske Bank som afsender.

Under interviews fandt vi ud af, at mange teenagere mistede overblikket over deres pengeforbrug, fordi de er flittige forbrugere af at låne penge af hinanden via MobilePay – men når man tjekker sin netbank står disse posteringer som ukategoriseret. Vores koncept tager udgangspunkt i netop denne problematik.

Info om opgaven

Type: Skoleprojekt (Digital Concept Development-udd.)
Tidsramme: 3 uger
År: 2017
Formål: At udvikle et digitalt koncept for Danske Bank målrettet teenagere

Kategorisering og integration med MobilePay

Budger er integreret med MobilePay, således at når man har modtaget eller sendt penge, kan man kategorisere posteringen. Dernæst kan man følge med i sit forbrug på Budger – og posteringen står ikke længere som ikke-kategoriseret på ens netbank.

Man taster blot sit budget ind i kategorierne, som vist til venstre.

Visuelt overblik

Budger giver et hurtigt og visuelt overblik over ens forbrug. Brugeren sætter et loft for forbruget hver måned, som er illustreret med den røde, lodrette linje på skærmen. Smileyen fortæller, hvordan det går med at holde sig under loftet.

Alt er skåret ned til det mest simple og essentielle, så brugeren kan fokusere på at holde sig til budgettet.

Budger motiverer brugeren

Budger holder brugeren i hånden hele vejen og kommer løbende med motiverende kommentarer. Hvis man bruger lidt mindre end budgettets loft, får man et skulderklap med den rette tone of voice, som passer til teenagerens øjenhøjde.

Præsentation af koncept

Da vi præsenterede vores koncept, brugte vi denne plakat til hurtigt at give publikum et billede af, hvad vores koncept bygger på.