Portfolio til Character Animation-uddannelsen

Jeg har gentagende gange søgt ind på The Animation Workshop i Viborg, som er en meget anerkendt animationsskole. I ansøgningen skal man fremvise et portfolio, som indeholder bestemte kategorier – de er beskrevet længere nede på siden.

Det er meget svært at komme ind på skolen, da der er masser af ansøgere til få pladser. Mange søger ind flere gange og kommer først ind på deres 4. eller 5. gang. Jeg kom desværre ikke selv ind selvom jeg har søgt 3 gange, men jeg har lært utroligt meget i processen, da jeg har brugt et halvt år på det seneste portfolio, hvor jeg løbende har fået feedback fra professionelle animatorer.

Under processen har jeg konstant finpudset, sorteret ud og revurderet tegninger, som er ført til de tegninger, der kan ses her. Mine tegneevner har virkelig fået en overhaling i løbet af dette projekt.

Info om opgaven

Tidsramme: 6 måneder
År: 2015-16
Formål: At komme ind på Character Animation-uddannelsen
Værktøjer: Analog og digital frihåndstegning, Adobe Photoshop

Drama & Acting

I drama & acting-kategorien skal man vise, at man kan tegne udtryksfulde karakterer, gerne på grænsen til det overdrevede, så de er nemme at aflæse.
Det er desuden en fordel at vise en interaktion mellem to karakterer, hvis personligheder modstrider hinanden.

Movement

I denne kategori skal man vise karakterer i bevægelse, hvor øvelsen er at få det til at se dynamisk og organisk ud, frem for stift.

Life Drawing

I life drawing skal man vise studier fra det virkelige liv, dvs. hvor man gengiver det, man ser. Her viser man, at man har styr på forståelsen af dybde, former, komposition og anatomi.

Storytelling

I storytelling-kategorien skal man kunne fremvise en historie på et storyboard, der er klar og tydelig at forstå. Det skal være nemt at forestille sig, hvad der sker, når man aflæser storyboardet.

Perspektivtegning

Her skal man vise, at man kan bruge perspektiv korrekt i en tegning.